Om 2018-03-21T14:52:33+00:00

Hvem står bag PEAK³?

Stifter og grundlægger af PEAK³ er Niels Mølgaard Christiansen. Af uddannelser har jeg en MBA i strategisk ledelse og er certificeret, professionel bestyrelsesformand og -medlem. Sidst, men ikke mindst, er jeg uddannet mediator. Jeg har i PEAK³ fundet min plads på det strategiske niveau som konsulent og/eller eksternt bestyrelsesmedlem for små og mellemstore virksomheder.

Teoretisk ballast

For til fulde at kunne agere på strategisk niveau i SMV’er har jeg gennemført Danmarks to eneste uddannelser inden for professionelt bestyrelsesarbejde:

  • STRATEGIC BOARDROOM™ – v/Board Governance, Aalborg
  • CHAIRMAN™ – v/ Board Governance, Aalborg

Begge uddannelser er afsluttet med en INDIVIDUEL BESTYRELSESLICENS® og FORMANDSLICENS®. 

Teoretiske uddannelser:

  • 2006 MBA in Strategic Management – 997 Engineering Business Administration [EBA]
  • 1991 Akademiingeniør [B.Sc.]

Certificeringer:

  • Extended DISC, et praktisk orienteret analysesystem designet til at kunne give en praktisk orienteret handlingsplan for udvikling af individer, grupper og organisationer
  • Situationsbestemt ledelse

Praktiske erfaringer

Jeg har en 10 år lang karriere i forsvaret, mens mit civile erhvervsliv indledtes på Løgstør Rør A/S, hvor jeg senest var markedschef med ansvar for Østeuropa, Mellem- og Fjernøsten. Herudover har jeg som eksportforberedelseskonsulent ved Eksportrådet, Udenrigsministeriet, rådgivet små og mellemstore virksomheder om at komme i gang med eksport.

Som administrerende direktør i STARCO A/S gennemførte jeg en større turnaround. Jeg har i en årrække fungeret som virksomhedskonsulent inden for afsætning og har siden 2009 drevet PEAK³ på fuld tid med kunder i mange forskellige brancher.

Noget, der kendetegner mit arbejde i praksis, er min evne til i en involverende proces at beherske komplekse situationer fra erkendelse over analyse til plan og gennemførelse. 

Mit idégrundlag

Det strategiske idégrundlag, PEAK³ hviler på, er:

  • et ønske om at gøre en forskel og være værdiskabende for små og mellemstore virksomheder ved at bistå topledelsen – ejer, bestyrelse og direktion – til et optimeret samarbejde, som skaber synergi og bedre resultater for virksomheden. 

Små og mellemstore virksomheder er ofte kendetegnet ved, at den visionære entreprenante ejer sidder solidt på virksomhedens nøglepositioner. Vedkommende er både ejer og bestyrelsesmedlem og deltager i eller udgør direktionen. 

Disse meget foretagsomme mennesker er ofte alene og har ikke adgang til en betroet ekstern, professionel rådgiver. Denne betroede rådgiver kan være mig.

Min mission

Det er min mission med PEAK³

  • at skabe synergi på toppen i SMV’er. 

Med ’toppen’ mener jeg topledelsen – ejer, bestyrelse og direktion, som tilsammen udgør kernen for synergien og rammen for værdiskabelsen. 

Jeg skaber værdi ved at bidrage til et eller flere an nedenstående strategiske mål:

  • forbedret bundlinje for virksomheden
  • return-on-investment for fremtidige investeringer og tiltag
  • større gennemsigtighed i virksomhedens interne processer og handlinger
  • større troværdighed over for virksomhedens interessenter
  • attraktiv arbejdsplads, der kan tiltrække og fastholde dygtige ledere og medarbejdere.

Det gør jeg situationsbestemt, procesorienteret og altid med individet i centrum. Værdiskabelsen har en positiv effekt over for både interne og eksterne interessenter. 

Mine værdier

Nøgleord, der beskriver og kendetegner mig: 

  • Menneskelighed
  • Åbenhed
  • Ærlighed
  • Engagement
  • Nytænkning
  • Vedholdenhed 

Mine mottoer er:

”Heldet følger den forberedte”

”Hellere være dum i to minutter end resten af livet”

Jeg har læst et par bøger eller tre, men er stadig nede på jorden og taler i et sprog, som alle forstår.

Er du ejer, bestyrelsesmedlem/formand eller direktør i en mindre eller mellemstor virksomhed, kontakt mig for en uforpligtende dialog om, hvordan jeg kan bidrage til din og din virksomheds værdiskabelse og vækst.

Jeg træffes på niels@peak3.dk og på +45 28 29 29 86.